June 2, 2019

🛫 CPH-TOKYO

Åh, Tokyo, hvor har jeg dog drømt om dig! Som en, der altid har været meget fascineret af storbyer og aldrig har besøgt større end New York, er det lykken endelig at være her! Turen startede virkelig godt,

også for Martha, der fik sovet en god del på vejen. Jeg ved godt at interessen for andre folks jet lag rangerer på højde med drømme (og ligtorne), men det er alligevel rimelig brutalt at lande kl. 8 om morgenen efter en lang tur og så lige skal holde sig vågne i 14 timer, før man må sove igen

og det endda overhovedet ikke er nok, så man vågner 1.45 og ligger vågen til kl. 4 og tænker på andre folks drømme (og ligtorne) og ser 5 minutter af Champions League-finalen og så falder i søvn igen. En kropsknugende, knoglesugende træthed. På et tidspunkt sad jeg ved en lille bæk i en lille park og hvilede min hånd på mit hoved eller mit hoved på min hånd, og jeg havde glemt mit navn og jeg blundede hen hvert tredje sekund og vågnede hele tiden med et sæt. Folk må seriøst have troet jeg var på stoffer.

To ting jeg i øvrigt er virkelig glad for at gå glip af, mens vi er væk er Folketingsvalget og at Liverpool vandt Champions League. Håber på at have undgået de værste 250.000 følelsesladede ytringer om hvor vigtigt det var og hvor stort det var. Liverpool-fans are the fucking worst, se bare ham her, der sidste år skrev det her tweet i ramme alvor, bare fordi 11 mænd iført rødt polyester med de nederste ekstremiteter færre gange tilførte kinetisk energi til en kugle af læder, så den passerede en arbitrært opstillet horisontal linje af kridt end 11 mænd i hvidt polyester.

Han sidder i øvrigt i Folketinget og stiller op igen, prøv at gætte vildt mange gange om jeg brevstemte på ham!

(Kan dog godt acceptere sejr til Liverpool, hvis det betød glade mennesker i rødt efter afslutningen på begge begivenheder).