June 5, 2019

Mountains beyond mountains

'Dead shoppingmalls rise, like mountains beyond mountains', synger Win Butler jo så smukt og selvom udtrykket oprindeligt er fra Haiti, er det også en meget præcis beskrivelse af min oplevelse af Tokyos arkitektur (altså bjergene, der er ikke skyggen af shoppingdød her). Bygningernes højde varierer meget, og selvom de står tæt, kan man tit igennem sprækkerne se tre-fire rækker af andre bygninger bagved.

Og da byen arkitektonisk mildest talt kan beskrives som eklektisk, går man rundt i en mosaik af mærkværdige bygninger. Le Corbusier kaldte New York et 'tragic hedgehog', det kan man sgu ikke sige om Tokyo. Det er vildt flot og spændende!

Nu vi taler om hedgehogs, der er vildt mange pindsvinecaféer, hvor man kan komme ind at klappe sådan et lille kræ. Der er endda som regel et helt lille udvalg af små dyr, det er vældig kawai.

På samme måde som de forskudte rækker af bygninger, oplever man indflydelsen af vestlig, og i særdeleshed amerikansk, populærkultur. Om det er et fænomen, der primært finder sted i Tokyo er jo svært at sige, men ligesom tilsvarende tendenser i Europa, er det i hvert fald urbant, forbrugsorienteret og præget af symboler. Det er ikke et særsyn at se en ung mand med en lille Peter Plys-bamse klipset til sin t-shirt, der har skriften "We love smiles day" eller "Dance for love" eller sådan nogle muterede payoffs, der lyder som noget en dårlig AI kunne spytte ud for at camouflere sig som menneske.

Basically det her ☝️eller Arnie i Terminator 2. Baudrillard må have haft en field day i Japan.

Men de formår alligevel at gøre det til sit eget, og det ser faktisk langt mindre fjollet ud end det lyder. Det er ikke så mærkeligt at Japan er et land, der har en kæmpe indflydelse på resten af verden inden for alle æstetiske afgrene; arkitektur, mode, ja, stil i det hele taget.