June 18, 2019

Sado. More like Sad ø.

Vi har nu forladt Sado Island, turens indtil videre klart mest drøvtyggende omgang. Sado var sgu ikke alt, vi havde drømt om, vi havde ellers fået øen anbefalet af smukke mennesker, der levende havde berettet om dengang de nymfede sparsomt klædt omkring i ferskenlunde, mens lokale viftede dem energisk med palmeblade og de elskede hinanden i brændingen af Det Japanske Hav, og det lød jo ikke så tosset.

Virkeligheden formede sig en anelse anderledes omkring os, delvist foranlediget af at vi i forvejen er dårlige til at køre bil i højre side af vejen og derfor ikke har grund til at tro, at vi skulle begå os synderligt meget bedre i venstre side af vejen. Vi er jo velocipede-entusiaster først og fremmest, men øen er faktisk til trods for det ualmindeligt lave aktivitetsniveau ret stor, så her var vi primært passagerer på øens busruter, der mest positivt kan beskrives som lavfrekvente. Øen var enten godt og grundigt lukket ned for sæsonen eller godt og grundigt aldrig rigtigt åbnet, så et af højdepunkterne var dengang, vi tog en bus 35 minutter for at grave guld i 20 minutter, nøjagtigt ligesom i Legoland.

Vi har til gengæld med stor entusiasme slidt størstedelen af en dyre-Yatzy-blok op, så det ender med at vi må kopiere flere sedler, vi er nok gået igennem en 8-10 spil om dagen de sidste 5 dage. Vores efterhånden anløbne gåpåmod tog sig endnu et nøk sydpå, da en lokal storm lukkede for al bådtrafik væk fra øen, og vi følte os som Jack og Kate (bare uden den isbjørn, manuskriptforfatterne aldrig rigtigt orkede at forklare hvorfor opholdt sig på øen). Puh jeg savner i øvrigt Lost akkurat lige så lidt som Sado.

Stormen var ellers på sin vis faktisk et forfriskende element, da der så ligefrem var adskillige molekyler i samtidig bevægelse, men som desværre også forhindrede færgerne i at sejle, så vi måtte tage en ekstra overnatning, som vi så mistede i Sapporo på Hokkaido (sammen med vores flybilletter 💸). Nå men vi kom da videre til sidst, og jeg fik leget lidt på færgen med mit kamera omgivet af søsyge mennesker, rovfugle og det i særklasse mest suspekte færgecafeteria jeg har set endnu.

Nu snupper vi cirka 10 dage her og rejser rundt på store Hokkaido, det bliver mægtigt!